Studievejledning
Vi har to studievejledere, som hjælper dig med at udarbejde en personlig studievalgsportfolio. Her kommer det til at fremgå, hvilke mål du har for uddannelse efter 10. kl.
Tidligt i skoleåret vil vi tale med dig om dine ønsker om ungdomsuddannelse. Hvis du have behov for ekstra fagligt fokus på nogle områder, vil vi i samarbejde med dig og dine forældre planlægge en målrettet indsats for skoleåret, så du kan gå efter at få opfyldt dine fremtidsdrømme.
I efteråret er der en uges brobygning, og i løbet af vinteren er der Obligatorisk Selvvalgt Opgave med individuel vejledning. Begge giver et godt fundament for at vælge den helt rigtige uddannelsesvej for dig.
Vidste du, at…?
Ca. 90 % af vores elever søger videre på en gymnasial uddannelse.