Undervisning på klintsøgaard

På Idrætsefterskolen Klintsøgaard får du en god afveksling mellem linjefag, valgfag, boglige fag og obligatoriske fag, så både hjerne og hjerte bliver motioneret. Undervisningen i alle fag medvirker til, at du udvikler dig fagligt, socialt og personligt, og det foregår i et seriøst og trygt miljø, hvor du fordyber og udvikler dig alene og sammen med andre. Et år på Klintsøgaard byder også på introuge, linjefagsrejse, brobygning, OSO, fagprojekter, skitur, temauger, terminsuger, etc.

Obligatorisk fag

De obligatoriske prøvefag på Klintsøgaard er dansk, engelsk og matematik på 10. klasses niveau. De afsluttes med  FP10; Folkeskolens prøve 10. klasse prøve. Her følges de fælles mål for undervisningen og du kan læse mere om de fælles mål for de enkelte fag ved at tilgå nedenstående links:

– Læs mere om de fælles mål for matematik HER
– Læs mere om de fælles mål for dansk HER
– Læs mere om de fælles mål for engelsk HER

Fællesfag

En gang om ugen har du fællesfag sammen med alle de andre elever. Her er der spændende oplæg og drøftelser om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Det kan fx være med udgangspunkt i etiske og filosofiske forhold eller i menneskets historiske og kulturelle praksis inden for politik, musik, kunst, etc.
Du vi få en teoretisk baggrund for at reflektere over din eksistens og for at forstå og deltage i fællesskaber. Som mennesker lever vi i demokratiske fællesskaber, og det er vigtigt, at vi også fortår betydningen af at engagere os i demokratiske processer.

Fælles bevægelse

Noget af det fedeste ved et efterskoleår er de mange oplevelser, du får med hele elevflokken. I fælles bevægelse arbejder vi fx med gymnastik, dans og forebyggelse af skader. Vi bygger også et mindre show op, hvor alle elever sammen repræsenterer skolen. Showet vises til forskellige arrangementer i løbet af året.

Fredagssamling

Hver fredag slutter du ugen hyggeligt af i fællesskab med dine kammerater. Her vil du møde fællessang og kortere fortællinger. Vi synger alt fra højskolesange, viser og Beatles-sange til Kim Larsen-sange og moderne pop. Gennem fællessangen kan vi udtrykke store følelser om fællesskabet, kærligheden, friheden og andre vigtige temaer, som ikke altid er så lette at sætte ord på. Det er hjertesprog, når det er bedst.

[instagram-feed feed=1]

» Bliv elev

» Nyheder & arrangementer