Fællesskab & personlig udvikling
Fællesskab & personlig udvikling

Prøveforberedende valgfag på Klintsøgaard

10. klasses prøveforberedende valgfag

Du har mulighed for at vælge nedenstående fag på 10. klasses niveau. De afsluttes med FP10; Folkeskolens 10. klasse prøve. Alle 3 fag er fortsætterfag, der bygger videre på 9. kl.

Fransk
Følger fælles mål for fransk med kompetencemål samt færdigheds- og vidensmål for 10. kl
Du kan læse mere om de fælles mål for fransk HER

Du tilegner dig et aktivt ordforråd og arbejder med at referere, fremlægge og deltage i samtaler og diskussioner. Der arbejdes ofte i små grupper, så hver elev kommer til at sige så meget som muligt i løbet af timen. Fremlæggelser foran resten af klassen med illustrative billeder vægtes også.
Du lærer at evaluere præsentationer, sådan at du kan give og modtage konstruktiv kritik både mht. det sproglige og det indholdsmæssige. På den måde lærer du som elev at tage ansvar og lytte aktivt. Gennem videoklip og samtaler vil du stifte bekendtskab med sprogets udtale, rytme. Der arbejdes med forskellige teksttyper inden for skønlitteratur og sagprosa. Undervisningen afsluttes med Folkeskolens 10. kl. prøve skriftligt og mundtligt.

Tysk
Følger fælles mål for tysk med kompetencemål samt færdigheds- og vidensmål for 10. kl.
Du kan læse mere om de fælles mål for tysk HER

Vi lægger op til og forventer, at du deltager aktivt. Vi læser og hører autentiske tekster, og du vil få en bred indføring i nyere tysk historie og kultur. I undervisningen sigter vi mod, at dit ordforråd udvides, og at du får en bedre grammatiske forståelse, som du kan anvende mundtligt og skriftligt. I løbet af året bliver du præsenteret for mange forskellige tekster, øvelser, faste udtryk og vendinger, samarbejde og fremlæggelser, som styrker din læring. Undervisningen afsluttes med Folkeskolens 10. kl. prøve skriftligt og mundtligt.

» Bliv elev

» Nyheder & arrangementer