Racketlon

18 september 2018

 

Du kender formentlig triathlon! – en 3-kamp i udholdelse, der består af svømning, cykling og løb. Efter lignende princip udgør Racketlon en 4-kamp i ketchersport, hvor der dystes i de fire største ketchersporte i verden, nemlig bordtennis, badminton, squash og tennis.

I en racketlonkamp spiller 2 modstandere eller par mod hinanden. I hver disciplin spilles der ét sæt til 21 point, hvor hvert point tæller. Man skiftes til at serve to server ad gangen, og rækkefølgen af de fire discipliner er altid fra lille til stor “ketcher”. Når alle 4 discipliner er færdigspillet, er vinderen den spiller, eller det par, som har vundet flest point i løbet af de fire sæt.

En kamp er dog ofte afgjort inden tennissættet er spillet helt færdigt. Så snart en spiller er bagud med flere point end der er point tilbage at spille om, er kampen slut. Skulle det ske at der efter alle fire discipliner er vundet lige mange point, spilles en “gummiarm”. Her trækkes der lod, og vinderen må bestemme om han vil serve eller modtage en andenserv i tennis. Vinderen af duellen vinder kampen!

Forventning

Det forventes, at du har lidt kendskab til en eller flere af de fire discipliner. Du er parat til at opvarme, lære teknik og spiltaktik i alle 4 discipliner. Du har indflydelse på ønsker og mål med undervisningen.

Timetal

Vi har 2 lektioner om ugen.

Undervisere

Peter