Sport´n kort

Formål

At stifte bekendtskab med forskellige idrætter, lege, spil og aktiviteter som ikke opleves i liniefagene. Dette er et fag, hvor skal lege og have det sjovt – samt ikke mindst prøve noget nyt og anderledes. Eleverne får desuden mulighed for at stå for undervisningen, hvis de vil og kan noget, som lærerne ikke kender til.

Indhold

Her er faget, som giver dig mange forskellige oplevelser – vi træner atletik, tager til stranden, spiller amerikansk fodbold, laver teambuildingsaktiviteter, løber på rulleskøjter, snupper en dukkert i svømmehallen, forsøger at lave en strike i bowlingcenteret og meget mere. Kort sagt alt det, som ikke foregår på de andre linie- eller valgfag. Du vil selv være med til at tilrettelægge undervisningen. Kan du noget, din lærer ikke kan, får du her muligheden for at undervise os.

Faget er ikke prøveforberedende til 10. klasses niveau
Timetal: 2 lektioner pr. uge.