Løb

Løb kan gøre en glad, give overskud i hverdagen og god energi.

Det er et rigtig godt supplement til den almindelige linjefagstræning. Vi arbejder med individuelle mål og tilpasser træningen dine ønsker og mål.

Nogle gange løber vi sammen, andre gange løber du selv. Vi løber korte og lange distancer, intervalløb, crossløb og løber sjældent den samme rute to gange i træk.

Vi deltager i forskellige efterskoleløb, på forskellige distancer, lige fra 5 km til 21 km.

Vil du lære at løbe, blive hurtigere, kunne løbe længere eller har du et andet mål, så kom med på holdet. Alle er velkomne, både ny-løbere og mere erfarne løbere.

Faget er ikke prøveforberedende til 10. klasses niveau.

Timetal: 2 lektioner pr. uge.